Playa del Inglés

Om Playa del Inglés, Gran Canaria

Playa del Inglés – populær og livlig ferieby

Playa del Inglés er uden tvivl Gran Canarias største og mest livlige ferieby. Hvert år vender rigtig mange gæster tilbage for at nyde livet, sandstrandene og et stort udvalg af ferieattraktioner i området.

Det gode ferieliv
Det er få rejsemål, der har så god en kombination af sol og strand, aktiviteter og underholdning som Playa del Inglés. Her finder I en lang række af gode restauranter, barer, shoppingsmuligheder og meget mere. Området er kendt for sin altid gode stemning, liv og glade dage - for Playa del Inglés sover aldrig.

Øens længste sandstrand
I Playa del Inglés finder I øens længste sandstrand, der strækker sig hele vejen til Maspalomas berømte sanddyner. Fortsætter I forbi, kan I nyde promenaden hele vejen til det eksklusive ferieområde, Meloneras. Flere steder er der liggestole og parasoller, som I kan leje, ligesom der er mange forskellige vandsportsaktiviteter.

Mange gode restauranter
I Playa del Inglés er der altid en god restaurant i nærheden. I finder et bredt udvalg af både internationale spisesteder, lokale specialiteter og endda skandinaviske retter. Snyd ikke jer selv for en god omgang tapas eller en spansk paella – det er en fantastisk madoplevelse.

Oplev Gran Canaria
Der er meget at opleve på Gran Canaria. Tag med på ørundtur, oplev de autentiske huler midt på øen og den flotte natur. I kan også leje en bil og se øen i jeres helt eget tempo – så snart I tager væk fra turistområderne, viser Gran Canarias kontraster sig frem.

Golf på Gran Canaria
Gran Canaria er uden tvivl en ren favorit, vil I også vil spille golf på jeres ferie. Øen har seks gode baner i nærheden af dig, og Bravo Tours’ golfafdeling giver gerne råd og vejledning, så I vælger den rigtige bane. I får også de bedste starttider, hvis I bestiller jeres golf hjemmefra. 

Transfer
Det tager ca. 25 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Maspalomas.

Oplevelser

På denne formiddagstur skal vi ud og lede efter delfiner. De smukke og nysgerrige dyr holder nemlig til ud for Gran Canarias kyst. På turen derud vil der være mulighed for at nyde solen fra det øverste dæk, mens kaptajnen sætter kursen. Efter vi forhåbentligt har hilst på vores venner i havet, kan I nyde udsigten samt en forfriskning om bord på båden.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 240 - Børn kr. 125.

Nyd en dejlig dag på vandet med solbadning, mulighed for snorkling og oplev en af Gran Canarias små vidundere. Katamaran-båden afgår fra Puerto Rico havn og vil sejle langs kysten mod Puerto de Mógan-bugten. Der vil være mulighed for at bade direkte fra båden, og her kan der også prøves vandscootere og andre vandaktiviteter.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 370 - Børn kr. 225.

Gran Canarias fantastiske sydkyst har alt, hvad hjertet begærer. Vi starter med et besøg på markedet i Arguineguin, hvor man kan prutte om priserne med de lokale sælgere.
Derefter begiver vi os til Playa de Amadores, der er en kunstigt anlagt strand lidt øst for Puerto Rico med sand, der er importeret fra Caribien.
Turen går senere 11 km op i landet, hvor vi stopper i Mogán og får en lækker tapas-anretning med drikkevarer.
Turens sidste stop er Puerto de Mogén, der er en dejlig, lille fiskerby med lystbådehavn.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 300 - børn kr. 155.

Vil I opleve Gran Canaria, er det en rigtig god ide at leje en bil. Besøg de små charmerende landsbyer og find de autentiske oplevelser – alt sammen i jeres helt eget tempo. At leje en bil er frihed til at køre, hvorhen I vil, hvornår I vil.

Læs mere om billeje på Gran Canaria her

Kort

Del denne side via E-mail