Gran Canaria

Om Gran Canaria

Gran Canaria

Gran Canaria – danskernes feriefavorit om vinteren

Når vinteren kommer til Danmark, er der ét favoritrejsemål over dem alle, Gran Canaria. Her venter fantastisk spansk feriestemning, sol og varme og dejlige strande.

Strande og tapas
På Gran Canaria har I aldrig langt til stranden både i Playa del Inglés, Puerto Rico og områderne omkring. Lige fra ”sanddynerne” i Maspalomas til originale strande og Playa de Amadores, hvor sandet er importeret direkte fra Caribien. Strandpromenaden er også fyldt med gode restauranter, og det samme gør sig gældende i centrum af de mange områder. Nyd tapas, spansk rødvin og en god paella – så bliver det ikke bedre!

Vælg jeres favoritområde
Gran Canaria er ikke blot en destination, men mange samlet på én. Bravo Tours hjælper jer gerne med at vælge det område, der passer bedst til jeres ferie. Bravo Tours har seks forskellige områder – lige fra livlige feriebyer med underholdning og forlystelser til hyggelige og afslappende oaser.

Klassikere i syd
Sydkysten er øens mest solsikre område, og her har vi udvalgt de bedste områder og hoteller til jer. Playa del Inglés er øens største ferieområde og er i dag næsten vokset sammen med hyggelige Maspalomas, lokale San Agustín og eksklusive Meloneras. Puerto Rico omtales som øens mest solsikre område og længere mod vest ligger Taurito-dalen med alt sin charme.

Oplev Gran Canaria
Gran Canaria er fuld af oplevelser. Ved stranden og i feriebyerne er der rig mulighed for at være aktiv – her er masser af vandsportsaktiviteter, minigolf og tennisbaner. Tager I lidt væk fra solkysten, venter der sig et hav af kontraster og spændende udflugtsmuligheder. Oplev naturen, bjergene og de autentiske landsbyer. Ud for kysten kan I også opleve hvaler og delfiner på en bådsafari.

Golf på Gran Canaria
På Gran Canaria er banerne og klimaet perfekt til golf, når det bliver koldt i Danmark. Øen har ikke mindre end seks rigtig gode baner, så uanset hvor I bor, ligger der en golfbane i nærheden af jer. Hvis I bestiller jeres golftider hjemmefra, sikrer vi jer de bedste starttider – men det er selvfølgelig også muligt at bestille en golftid på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Vejret på Gran Canaria
Klimaet på Gran Canarias sydkyst er perfekt til en ferie, hvor I vil nyde det dejlige sommervejr. Selv om vinteren er her i gennemsnit over 22 grader – helt ideelt til både at nyde solens stråler eller tage ud på oplevelser.

Om Gran Canaria
Gran Canaria er den 3. største af De Kanariske Øer – kun overgået af Tenerife og Fuertventura. Øen er kendt for sine dejlige temperaturer og gode feriestemning. Øen har ca. 800.000 indbyggere, men hvert år besøger millioner turister øen for at nyde det dejlige klima.

 

FAKTA OM GRAN CANARIA

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Gran Canaria fra:
- Billund
- Aalborg
- København

Flyvetid
Ca. 5 timer

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.

- Playa del Inglés: 25 minutter
- San Agustín: 25 minutter
- Maspalomas: 30 minutter
- Meloneras: 35 minutter
- Puerto Rico: 45 minutter
-Taurito-dalen: 1 time

Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
-1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro.

Strande
Gran Canarias sydkyst har mange dejlige og lange strande. Sandet er fint, og mange af strandene har mørkt lavasand. Øen har en lang strandpromenade, der strækker sig helt fra San Agustín til Meloneras og indbyder til lange gåture. I Puerto Rico ligger der også flere strande fx Playa de Amadores, hvor sandet er importeret direkte fra Caribien.

Mad og drikke
På Gran Canaria finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne finder I både i byområderne, i shoppingscentrene, men også langs strandpromenaden. Vi anbefaler, at I prøver den lokale tapas på jeres ferie – det smager fantastisk!

Der er også et stort udbud af barer i Playa del Inglés og Puerto Rico.

Transport
Det er let at komme rundt på Gran Canaria både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt.

Elektricitet
220 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil på Gran Canaria, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Sport og aktiviteter
Der er rig mulighed for at være aktiv på Gran Canaria. Ud over golf kan I også dyrke forskellige vandsportsaktiviteter, tennis, dykning, snorkling, minigolf, ridning, vandring etc.

Shopping
På Gran Canaria kan I shoppe løs. I ferieområderne finder I et væld af souvenirbutikker, kiosker og mindre supermarkeder. Der er også enkelte mærkevarebutikker. I hovedstaden Las Palmas er der et endnu større udvalg.

Golf
Der er rigtig gode muligheder for at spille golf i løbet af din ferie. Her findes seks baner, og de fleste ligger tæt på hotellerne. Vi anbefaler, at I booker starttider hjemmefra, så I er sikret de gode tider. I kan booke tider og få råd om banerne hos Bravo Tours’ golfafdeling.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet. I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem. I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.

Områder på Gran Canaria

Find din rejse til Gran Canaria

Hoteller

FILTRER & TILPAS

(2)

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7

Oplevelser

På denne formiddagstur skal vi ud og lede efter delfiner. De smukke og nysgerrige dyr holder nemlig til ud for Gran Canarias kyst. På turen derud vil der være mulighed for at nyde solen fra det øverste dæk, mens kaptajnen sætter kursen. Efter vi forhåbentligt har hilst på vores venner i havet, kan I nyde udsigten samt en forfriskning om bord på båden.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 240 - Børn kr. 125.

Nyd en dejlig dag på vandet med solbadning, mulighed for snorkling og oplev en af Gran Canarias små vidundere. Katamaran-båden afgår fra Puerto Rico havn og vil sejle langs kysten mod Puerto de Mógan-bugten. Der vil være mulighed for at bade direkte fra båden, og her kan der også prøves vandscootere og andre vandaktiviteter.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 370 - Børn kr. 225.

Gran Canarias fantastiske sydkyst har alt, hvad hjertet begærer. Vi starter med et besøg på markedet i Arguineguin, hvor man kan prutte om priserne med de lokale sælgere.
Derefter begiver vi os til Playa de Amadores, der er en kunstigt anlagt strand lidt øst for Puerto Rico med sand, der er importeret fra Caribien.
Turen går senere 11 km op i landet, hvor vi stopper i Mogán og får en lækker tapas-anretning med drikkevarer.
Turens sidste stop er Puerto de Mogén, der er en dejlig, lille fiskerby med lystbådehavn.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 300 - børn kr. 155.

Vil I opleve Gran Canaria, er det en rigtig god ide at leje en bil. Besøg de små charmerende landsbyer og find de autentiske oplevelser – alt sammen i jeres helt eget tempo. At leje en bil er frihed til at køre, hvorhen I vil, hvornår I vil.

Læs mere om billeje på Gran Canaria her

Kort